ALFIX DEKORATION

Af: René Krogh
www.ikola.dk

Der er ikke noget så kedeligt, som at kunne se tapetet gennem baggruden i akvariet. Derfor er der en del forskellige produkter i handelen, nogle billige, andre dyre, og nogle mere anvendelige end andre.

Personligt vil jeg helst have baggrunden inde i akvariet, så den bliver en naturlig del af fiskenes miljø. Dette giver fiskene nogle naturlige skjulesteder, og med lidt held, vil fiskene også benytte baggrunden til deres leg og opfostring af unger.

Min første baggrund købte jeg færdig, og er fra Pangea. Disse baggrunde er pæne, og rige på detaljer, men er først og fremmest dyre. Dernæst mangler de lidt af det tredimmensionelle look, man selv har mulighed for at lave, enten med et klippefremspring, eller en trærød der går langt ud i akvariet.

Nok om dette, lad os gå i gang med at lave en dekoration, men først skal vi gøre os nogle overvejelser:

  • Hvilken biotop vil man eferligne.?
  • Skal der jævnligt fanges fisk op af akvariet.?
  • Stiller fiskene særlige krav til vandkemi. ?
  • Skal filteret intergreres ?

Biotopen

Med en alfix dekoration, kan man efterligne de fleste biotoper, da det kun er fantasien og ens kreative evner, der sætter begrænsningen. Nedenstående ses 2 biotoper lavet i alfix dekoration.

En asiatisk regnskovs biotop, jeg har opbygget sammen med Claus Holm Sørensen. Træroden i midten næsten ud til forruden, uden at den virker voldsom i akvariet. Til venstre i akvariet, er der en stensætning, og til højre en brink. Akvariet er befolket med regnbuefisk.

 

En klippen biotop fra Tanganyika søen. Akvariet huser Neolamprologus og Julidochromis, der foretrækker mange gemme stedder. Dekorationen er derfor opbygget med mange sten fremspring, og dybe klyfter, de kan gemme sig i. Bemærk de store sidemodul til højre, som gør at akvariet nærmest forsvinder ind bagved, og derved giver en god dybde virkning. Advarsel, det kræver meget god øvelse at fange fisk i dette akvarie.

Hvor tit skal der fanges fisk op af akvariet.

Dette skal med i overvejelserne, når du planlægger din baggrund. Hvis du bruger akvariet til opfodring af yngel, og derfor jævnligt skal fange fisk i det, skal du ikke lave mange dybe kløfter og gemmesteder til fiskene. Hust at baggrunden sidder fast i akvariet, og du derfor ikke bare kan tage den op, når du skal have fanget fisk. Jeg lavede en baggrund til mit 325 liters akvarie, med mange kløfter og gemmesteder. Efter noget tid endte dette akvarie som opfodrings akvarie for tropheus yngel. Det tog os 2 mand over 2 timer at fange de ca. 20 tropheus op igen da de skulle sælges.

Hvis du derimod sjældent fanger fisk op, og blot vil have noget flot at se på, vil jeg klart anbefale at lave baggrunden mere detaljeret. Det er en fornøjelse at se f.eks julidochromis opfostre et kuld unger i de dybe kløfter, der kan laves i en baggrund, og baggrunden bliver også et naturligt levested for de hulekrævende fisk.

Stiller fiskene særlige krav til vandkemi.

Hvis fiskene stiller krav til specielt blødt vand, så som discus, skal du måske overveje at købe en af de færdige baggrunde istedet, da denne er opbygget af alfix / cement og derved vil virke som en PH buffer. Hvis fiskene derimod trives find i alm. postevand eller mere alkanisk, er det derimod intet problem med den afsmittende effekt, baggrunden har på vandet.

Skal filteret integreres.

Med en indvendig dekoration, er det muligt at skjule alle teknisk hjælpemidler. Det er muligt at lave et effektift invendig filter, bag baggrunden, med det vil dog tage en del plads op i akvariet, da der skal laves 2 kamre bag baggrunden. Med et udvendigt filter, er det tilstrækkeligt at lave et kammer til at skjule teknikken.

NÆSTE SIDE