Juliduchromis ornatus
Boulenger (1898)

Af: René Krogh
www.ikola.dk

Primo september, 2000 var Claus Holm og undertegnede på shoppingtur. Vanen tro endte vi hos Calles Dyrerige. Han havde ikke mange cichlider tilbage, da han havde tømt en del akvarier, for at få plads til en sending vildtfangede tanganyika cichlider. Så vi kiggede lidt på de sørgelige rester fra sidste sending. Jeg forelskede mig hurtigt i en flok vildtfangede julidochromis ornatus. Jørn, der skulle have lavet plads til alle de nye fisk, fik mig hurtigt overtalt til at tage hele flokken så han kunne få plads til sine nye fisk.

Det blev så til 10 flotte og fuldt udvoksede fisk. De manglede blot at få lidt farve, hvilket de færreste fisk har når de går i et salgs-akvarie. Vi kom lidt pludseligt derfra, og jeg fik desværre ikke navnet på fangststedet, hvilket ærger mig den dag i dag.

J. ornatus deler habitat med J. regani, som er de eneste julidochromiser, der naturligt lever i overgangszonen, hvor klipperne mødes med sandbunden. Den findes i tre geografisk adskilte sektioner i tanganyika søen. En lille sektion i den nordligste del af søen, samt 2 sektioner i den sydlige del. Dens yndede opholdssted er mellem de smalle klippesprækker, hvor den har ly fra større rovdyr.

En anden interessant adfærd ved fisken er, at den altid svømmer med bugen vendt mod fast underlag. Dvs at svømmer den under en sten, vil den svømme på hovedet.

Klippespalterne danner også rammen om fiskens yngleadfærd, hvor op til 25 æg bliver klistret til kløften, eller under en flad sten tæt på sandbunden. Begge forældre passer ungerne, hvor tidligere unger stadig er tolereret indtil de når en størrelse på ca. 3 cm.

Julidochromis ornatus bliver 8-10 cm, med hannen som den største. Der er ingen andre kønsforskelle, og størrelses forskellen er så lille, at jeg kun kan kende forskel på mit avlspar når hunnen lige har lagt æg.

Tilbage til den flok jeg købte. Jeg satte 2 stk ud i et akvarie i Aalborg Akvarie Forening. Den største og mindste i håb om at der kunne være et par. De resterende kom midlertidigt ned i det store akvarie, som de skulle dele med en flok tropheus samt nogle sneglehus cichlider.

Da jeg nu var igang med at lave en baggrund til mit 325 liters akvarie, kunne jeg nu benytte chancen til at give ornatuserne en rigtig klippevæg at boltre sig på. Baggrunden blev lavet med mange 4-6 cm dybe kløfter mellem stenene.  Efter montagen af baggrunden fik akvariet lov til at stå to uger med fire store vandskift, så den kunne afhærde.

 Medio oktober kom de otte ornatuser i akvariet, hvor de nu fik selskab af tre Altolamprologus calvus samt fire Neolamprologus tretocephalus.

Af de otte ornatuser, jeg kom i akvariet, håbede jeg, at mindst to ville parre ud til et avlspar. Det gik dog lidt lettere end beregnet, da de overskydende fisk blot kunne pilles op fra bunden efter at være hakket til døde. Efter 3 uger havde jeg kun to stk tilbage. Disse skulle snart vise sig at blive et godt avlspar.

Primo december, seks uger efter de blev introduceret til deres nye omgivelser, kvitterede parret så med ca 25 æg, der var placeret på en lodret klippespalte i baggrundsdekorationen. Ca. 3 dage efter klækkede æggene, og larverne sad nu "limet" til kløften. Efter endnu en 3 dage, lige inden de blev svømmeklare, fjernede jeg ungerne, da de som tidligere nævnt gik sammen med nogle modbydelige rovfisk, hvis kraftigste instinkt er at jage, dræbe og fortære disse små kære unger.

Flytningen af ungerne tog dog hårdt på dem, og kun 5 af de ca 25 unger overlevede. Da der fjorten dage senere blev lagt endnu en portion æg, besluttede jeg, at ungerne skulle blive i akvariet i håb om at klippesprækkerne ville give dem den fornødne beskyttelse, selvom at A. calvus med sin høje smalle krop er special bygget til at jage i smalle kløfter.

De noget kraftige og grove N. tretocephaulus havde indtaget midtersektionen af akvariet, og holdt pænt calvuserne indespærret i venstre del af akvariet, udenfor rækkevidde af ornatuserne i højre del. Tretocephalus er for kraftig til at komme ind i sprækkerne, så de var heller ikke nogen trussel så længe ungerne blev inde i sprækkerne. 

Parret fortsatte med at lægge æg hver anden uge, og de største unger begyndte at søge ud i akvariet. Derfor tømte jeg akvariet for voksne fisk, og ornatus parret kom tilbage til det store akvarie med tropheus medio denne måned.

Mit største problem, er at jeg nu har en pæn flok F1 unger, uden at kunne fortælle fangststedet for forældre fiskene (Hjælp mig Jørn, please :-)

Allerede en uge efter de nye omgivelser, havde de udgravet en stensætning og lagt den første portion æg. Jeg har lige været ovre og nyde synet af de små unger, der nu svømmer frit rund i stensætningen, udenfor rækkevide af de andre fisk i akvariet.

Jeg kan kun anbefale denne fisk, som selv ikke-cichlidioter bør stifte et nærmere bekendskab med. Giv den en stensæting, og den vil gå godt i et almindeligt selskabs-akvarie, uden at påvirke de andre fisk i negativ retning. Som andre cichlider fra tanganyika søen, passer det danske postevand godt til dens vandkrav. Den er ukritisk med foder, og den vil gerne have levende- og frostfoder, men trives endog fint på rent grøntfoder.